Todbjerg Busser i Århus har over 20 års erfaring med at arrangere og gennemføre busrejser til denne overdådige by, som man ikke kan undgå at forelske sig i.

Rejsen derover er i sig selv en stor oplevelse. Som regel kører man til Sveriges hovedstad Stockholm og stiger ombord på en af de luksuriøse færger, hvor aftensmaden akkompagneres af den Svenske Skærgård som man passerer forbi. Efter en god nats søvn lægger man til kaj i den Finske hovedstad Helsingfors, hvorefter busturen går gennem det flotte Finske landskab før man når til Peter den Stores by:

Sankt Petersborg

 

Blodskirken i Sankt Petersborg

Blodskirken

Vinterpaladset, med de uforlignelige kunstskatte

Vinterpaladset

Sankt Petersborg er en fantastisk smuk og spændende by, som byder på et væld af attraktioner og nogle af verdens mest imponerende bygningsværker. En byrundtur straks efter ankomsten i vore komfortable turistbusser er næsten en nødvendighed for at danne sig et indtryk af byens uanede muligheder. Et besøg på Peter-Paul Fæstningen, Eremitagen/Vinterpaladset samt Isakkatedralen må man ikke snyde sig selv for.

Busrejse til Peter-Poul fæstningen

Hvis man er til Opera og ballet, er man havnet i paradis – tårnhøj kvalitet og opførelser i meget smukke og imponerende omgivelser er kendetegnende for de storslåede opsætninger i Peter den Stores stad. Her er ligeledes cirkusforestillinger, der kan betage enhver med halsbrækkende akrobatik, løver og selvfølgelig møder vi også her den store russiske bjørn.

Ligegyldigt hvor ens interesser måtte ligge, har denne fantastiske by et museum, der kan vække beundring. Her er alt fra Mammutter til kunstskatte af ufattelige dimensioner.

Rundt om byen ligger en perlerække af fantastiske paladser. Peterhof med sine uforlignelige springvand og fontæner, og det smukke Pusjkin med sit verdensberømte ravværelse for blot at fremhæve et par stykker.

Bustur til Sankt Petersborg  Med turistbus til Sankt Petersborg

Vi står meget gerne til Deres disposition med råd og vejledning, hvis De påtænker Dem en uforglemmelig busrejse til Sankt Petersborg. Vi skræddersyr rejsen, så alle Deres ønsker opfyldes. Vore busrejser foregår altid med de mest moderne turistbusser fra vores vognpark i Århus, så rejsen bliver så bekvem og fuld af store oplevelser, som det overhovedet er muligt.